Indhold
Det er nemt at angive en modtager i Thunderbird, men det kan gøres på flere forskellige måder, som er forskellige fra andre mailprogrammer. Den mest iøjnefaldende forskel fra mange andre Windows-programmer er, at hver modtager får sin egen linje; det medfører, at der er flere linjer, hvis der er flere modtagere. Det har ingen betydning for måden, modtageren ser meddelelsen på. Det er blot resultatet af nogle valg, som blev truffet tidligt i Thunderbirds tilblivelsesproces.
Adressefelter
Til: Den primære modtager af meddelelsen
Kopi til (Cc): Den sekundære modtager af meddelelsen. Modtagerne vil kunne se mailadresserne på dem, der er angivet i "Til"-feltet og i "Kopi til"-feltet
Skjult kopi til (Bcc): Modtagere af meddelelsen vil modtage den og kunne læse den, men modtagere i Til-feltet og Kopi til-feltet vil ikke kunne se den/dem, der stod i Skjult kopi til-feltet.
Hvis der ikke er angivet noget i Til-feltet, vil meddelelsen blive sendt til alle i Skjult kopi til-feltet. Hos modtageren vil Til-feltet indeholde teksten "undisclosed recipients" eller lignende.
Note til Google-brugere
Googles IMAP-konti vil fjerne modtagere i feltet "Skjult kopi til", når meddelelsen gemmes i mappen "Sendte e-mails". Det medfører, at afsenderen - dig - ikke vil kunne se, hvem meddelelsen er sendt til. Hvis du har brug for at vide, hvem du har sendt til som skjult kopi, er du nødt til at skrive dette ned, før du sender meddelelsen. Dette gælder kun Gmail.
Sådan vælger du modtagere fra adressebogen
Thunderbird kan åbne en ny meddelelse, når du højreklikker på en person i adressebogen.
Det er praktisk, hvis du kun skal sende meddelelsen til én modtager, men det er ikke så praktisk, hvis der skal angives flere modtagere. Du kan dog vælge flere modtagere med en genvejstast:
Ved at holde tasten CtrlKommando nede kan du vælge flere modtagere, én pr. klik. Hvis du klikker på en modtager, der allerede er valgt, fravælges denne.
Yderligere er der muligheden for at bruge tasten Skift. Ved at holde Skift nede kan du vælge alle kontaktpersoner mellem to kontaktpersoner, som du klikker på.
Du kan fintune din liste ved at bruge en kombination af tasterne Skift og CtrlKommando. Du kan fx vælge 15 efterfølgende kontakter ved at benytte tasten Skift og så fjerne en af dem ved at benytte tasten CtrlKommando.
Vælg fra listen over kontaktpersoner
Hvis du har en ny meddelelse på skærmen, en meddelelse du vil svare på, eller en meddelelse du vil videresende, kan du få vist en rude, hvor du kan se indholdet i din adressebog. Ruden kan slås til og fra med tasten F9 eller ved at klikke på menuen i kompositionsvinduet.
Du kan vælge fra adressebogen blot ved at dobbeltklikke på en kontakt eller ved at bruge knapperne i bunden af ruden.
Eller du kan højreklikke på de navne, du har markeret med musen eller med tasterne Ctrl og Skift, og så vælge hvilket af modtager-felterne, de skal placeres i.
Når du har valgt Tilføj, vil modtagerne blive tilføjet øverst på hver sin linje.
Du kan også trække en eller flere modtagere ind i de forskellige felter. I modsætning til de andre muligheder vil flere modtagere her blive indsat i det samme felt. Bemærk, at modtagerne vil blive placeret i hver deres felt, når du trykker på tasten Enter i adressefeltet.
Indtastning af modtagerne
Tast modtagerne ind i de relevante felter øverst i meddelelsen. Når du har skrevet nogle få bogstaver, vil Thunderbird sandsynligvis kunne autofuldføre indtastningen ved at bruge adressebøgernes indhold.
Der vises flere indtastningsfelter til modtagere, når du trykker på tasten Enter.