Del din Internetforbindelse

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Firefox OS lader dig dele din dataforbindelse med andre enheder ved at oprette et Wi-Fi-hotspot eller gennem et USB-kabel. Denne artikel viser dig, hvordan det opsættes.

Del din forbindelse over Wi-Fi

Opret dit Wi-Fi-hotspot

Dette trin behøver kun at blive udført én gang.

  1. Åbn appen Indstillinger, rul ned og tryk på Internetdeling.
  2. Tryk på knappen Indstillinger for hotspot.
    • Her kan du ændre navnet på dit hotspot (SSID-netværksnavn) og ændre typen af sikkerhed.
      • Åben: Alle kan få adgang til dit netværk uden en adgangskode.
        Advarsel: Hvis dit netværk er usikret på et offentligt sted kan det give enhver ubegrænset adgang til din dataforbindelse.
      • WPA-sikret: Når denne indstilling bruges, skal du angive en adgangskode, som andre skal bruge for at forbinde. Alle data krypteres.
      • WPA2-sikret: Dette er den mest sikre mulighed, men på nogle ældre enheder understøttes den ikke. Du skal angive en adgangskode, som andre skal bruge til at forbinde, og alle data krypteres.
  3. Tryk på OK for at gemme dine hotspot-indstillinger.

Aktiver dit Wi-Fi-hotspot

  1. Åbn appen Indstillinger, rul ned og tryk på Internetdeling.
  2. Slå Wi-Fi-hotspot til.
    Wi-Fi hotspot on

Andre enheder vil nu kunne finde dit hotspot ved dets navn (standardnavnet er "FirefoxHotspot").

Del din forbindelse gennem USB

Du kan også dele din dataforbindelse ved at forbinde din enhed til en computer med et USB-kabel. Dette kaldes "tethering".

  1. Forbind din Firefox OS-enhed til en computer med et USB-kabel.
  2. Åbn appen Indstillinger, rul ned og tryk på Internetdeling.
  3. Slå USB-tethering til.
    USB tethering

Hvis ikke din computer allerede er forbundet til internettet, kan den automatisk oprette forbindelse når USB-tethering er aktiv. Hvis den ikke automatisk forbinder, skal du muligvis vælge "USB" eller "Lokalt netværk" i din computers netværksindstillinger.

Har du problemer?

Sørg for at din Firefox OS-enhed er indenfor rækkevidde af mobilnettet, og at din dataforbindelse er aktiv.

  1. For at aktivere din dataforbindelse, åbn appen Indstillinger, rul ned og tryk på Mobil og data.
  2. Slå Dataforbindelse til.

 

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere