Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om opgradering til den nye Firefox til Android

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Logins: Hvis du har aktiveret en hovedadgangskode, skal du deaktivere den for at dine logins kan blive overført. Læs denne artikel for vejledning.

Denne artikel omhandler en række almindelige spørgsmål, som du måske har om opgraderingen af Firefox til Android.

Hvad er den opdaterede Firefox til Android, og hvordan er den bedre og anderledes end den gamle Firefox til Android?

Den opdaterede Firefox indeholder nye funktioner såsom Udvidet beskyttelse mod sporing, Samlinger og tilpasningsmuligheder, som fx mørk tilstand og muligheden for at flytte værktøjslinjen til toppen eller bunden af din skærm. Den nye arkitektur, kodebase, GeckoView-motor og Android-komponenter giver dig bedre ydelse, bedre privatlivs-indstillinger og -funktioner, samtidig med at vi bliver i stand til at give dig forbedringer og opdateringer hurtigere end før.

Hvordan bliver jeg opgraderet?

Hvis du opfylder følgende krav, opgraderes din Firefox automatisk - du behøver ikke gøre noget:

  • Automatisk opdatering af Firefox til Android skal være aktiveret
  • Du bruger Android 5 eller en nyere version
  • Du bruger Firefox til Android version 59 eller nyere

Hvis du bruger en ældre version af Firefox til Android ( version 59 eller derunder), opgraderes du ikke. Hvis du bruger en ældre version af Android, anbefaler vi, at du opgraderer dit operativsystem eller anskaffer dig en enhed, der understøtter et nyere Android OS for at få den nye browser.

Hvad sker der under opgraderingen?

Tidslinje

Hvis du opfylder kravene (Android 5 eller nyere og Firefox til Android 59 eller nyere), begyndte overførslen fra Firefox til Android Nightly til den nye Firefox i begyndelsen af 2020. Overførslen fra Firefox til Android Beta og fra den almindelige Firefox-udgivelse følger, og den endelige overførsel til den nye Firefox starter i slutningen af juli og fortsætter ind i august 2020.

Hvis du bruger en ældre version af Firefox til Android (ældre end version 59), vil du kun delvist blive migreret. Ældre versioner af Android (ældre end version 5) migreres ikke.

Elementer, der vil blive overført

  • Åbne faneblade
  • Historik
  • Bogmærker
  • Firefox-konto (dit login overføres til den nye browser)
  • Cookies og dele af din browser-cache
  • Mest besøgte websteder
  • Logins (kun hvis du har deaktiveret din hovedadgangskode. Hvis du vil fjerne din hovedadgangskode, så læs denne artikel)
  • Tilføjelser (tilføjelser vil være deaktiveret i privat tilstand som standard, men du kan aktivere dem ved at følge denne vejledning)
  • Standard-søgetjenester. Brugerinstallerede søgetjenester skal installeres manuelt. (Læs mere)

Hvad får jeg efter opgradering?

Ud over bedre ydelse og sikkerhed samt nogle af dine yndlingsfunktioner fra den gamle Firefox til Android får du nogle helt nye funktioner, der kun er tilgængelige i den nye Firefox. Bemærk: historier fra Pocket vil være tilgængelige kort efter opgraderingen.

Se vidensbasen, hvis du vil vide mere om andre funktioner.

Med den nye og hurtigere udgivelsescyklus i den opdaterede Firefox får du hurtigt og let nye funktioner. Her er dem, der er tilgængelige nu (flere er på vej):

Nogle funktioner er anderledes eller mangler i den nye browser. Vil de blive tilføjet?

Vi frigiver nye funktioner, især dem, der har vist sig at være populære, med hver større udgivelse.

Kan jeg vende tilbage til den gamle browser til Firefox til Android, når jeg opgraderer?

Nej, når du først har opgraderet til den nye browser, kan du ikke vende tilbage til den gamle browser. Vi anbefaler at opgradere til den nye browser, da den gamle browser stopper med at modtage opdateringer i 2020. Den nye browser har en hurtigere udgivelsescyklus, så du får nye forbedringer oftere. Hvis du har en ældre version af Android (ældre end version 5), kan du ikke hente den nye opgradering til Firefox til Android.

Hvad hvis jeg vælger at holde mig til en ældre version?

Hvis du vælger at forblive på en ældre version, modtager du ingen sikkerhedsopdateringer, yderligere support eller nye funktioner.

Hvordan får jeg de nyeste versioner af Firefox efter opgradering?

Vi foreslår, at du holder din browser opdateret for at få de nyeste sikkerheds- og ydelsesforbedringer. Læs artiklen Opdater til seneste version af Firefox til Android, hvis du vil vide, hvordan du opdaterer.

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere