Tak fordi du giver Firefox Focus til Android en chance. Nedenfor er oplistet en række problemer, vi arbejder hårdt på at løse.
Indhold
Hvordan tager jeg skærmbilleder?
Muligheden for at tage skærmbilleder er slået fra, når Firefox Focus er i tilstanden Usynlig, men dét kan ændres i indstillingsmenuen. Læs nærmere i artiklen I can't take screenshots on Firefox Focus.
Hvorfor kan jeg ikke se video i fuld skærm på visse sider?
På nogle sider er Firefox Focus ikke i stand til at vise video i fuld skærm, dog er problemet løst for Vimeo. Dette er et velkendt problem, vi arbejder hårdt på at løse.
Jeg kan ikke se dialogbokse
Du benytter en tidlig version af Firefox Focus (tak fordi du hjælper os med at forbedre den!), der endnu ikke understøtter dialogbokse, såsom pop op-beskeder der beder om tilladelser. Vi arbejder på en løsning.
Vises blokerede forsøg på sporing per side eller for hele min session?
Forsøg på sporing blokeret-indikatoren i Firefox Focus-menuen viser, hvor mange forsøg på sporing der er blokeret på den aktuelle side.