Hvad betyder de forskellige sikkerhedsadvarsler?

Firefox Firefox Sidst opdateret: 33% of users voted this helpful

Når Firefox forbinder til et sikkert websted (URL'en begynder med HTTPS), skal den bekræfte, at webstedets certifikat er gyldigt, og at krypteringen er stærk nok til at beskytte dit privatliv tilstrækkeligt. Hvis Firefox ikke er i stand til det, afbrydes forbindelsen til webstedet, og der vises i stedet en fejlside med meddelelsen Advarsel: Mulig sikkerhedsrisiko.

Fx92Warning-SecurityRiskFx66Warning-SecurityRisk

Klik på knappen Avanceret… for at se fejlkoden og få mere information om fejlen. Nogle af de almindelige fejl er beskrevet i denne artikel.

Bemærk: Får du vist meddelelsen Sikker forbindelse mislykkedes eller Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem, så læs artiklen Sikker forbindelse mislykkedes.

Hvad kan du gøre, hvis du ser disse fejl?

Hvis du ser meddelelsen Advarsel: Mulig sikkerhedsrisiko, kan du:

  • Kontakte ejerne af webstedet og bede dem om at løse problemet med certifikatet.
  • Klikke på knappen Gå tilbage (anbefalet) eller besøge et andet websted.
  • Kontakte supporten for at få hjælp, hvis du befinder dig på et virksomhedsnetværk eller anvender et antivirusprogram.

På siden med fejlkoden og yderligere information om fejlen kan du klikke på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at indlæse siden på eget ansvar. Dette vi tilføje en sikkerhedsundtagelse for webstedets certifikat.

Advarsel! Fortsæt ikke til webstedet, med mindre du forstår årsagen til sikkerhedsadvarslen. Legitime, offentlige websteder vil ikke kræve, at du tilføjer en sikkerhedsundtagelse for deres certifikat. Et ugyldigt certifikat kan være et tegn på, at webstedet forsøger at snyde dig eller stjæle din identitet.

MOZILLA_PKIX_ERROR _ADDITIONAL_POLICY_CONSTRAINT_FAILED

Denne fejlmeddelelse betyder, at webstedets certifikat ikke har overholdt sikkerhedspolitikken i Mozillas CA Certificate Program. Firefox og de fleste andre browsere stoler ikke på certifikater udstedt af GeoTrust, RapidSSL, Symantec, Thawte og VeriSign, fordi disse certifikat-udstedere tidligere ikke har fulgt gængse sikkerheds-praksisser.

Ejerne af webstedet skal kontakte deres certifikat-udsteder for at rette problemet. For yderligere information, læs blogindlægget Distrust of Symantec TLS Certificates fra Mozilla Security Blog.

SEC_ERROR_EXPIRED_ISSUER_CERTIFICATE

Certifikatet er ikke gyldigt før (dato) (...)

Fejlteksten vil også vise dit systems nuværende dato og klokkeslæt. Hvis det er forkert, skal du indstille dit ur til dags dato og klokkeslæt (dobbeltklik på uret i Windows Proceslinje) for at løse problemet. Du kan finde flere detaljer om dette i artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder.

SEC_ERROR_EXPIRED_CERTIFICATE

Certifikatet udløb pr. (dato) (...)

Denne fejl opstår, når et websteds identitetscertifikat er udløbet.

Fejlteksten vil også vise dit systems nuværende dato og klokkeslæt. Hvis det er forkert, skal du indstille dit ur til dags dato og klokkeslæt (dobbeltklik på uret i Windows Proceslinje) for at løse problemet. Du kan finde flere detaljer om dette i artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder.

SEC_ERROR_UNKNOWN_ISSUER

Der stoles ikke på certifikatet, da udstederens certifikat er ukendt.
Serveren sender muligvis ikke de korrekte mellemliggende certifikater.
Det er muligvis nødvendigt at importere et ekstra rodcertifikat.

Læs artiklen Brug fejlkoder til at løse problemer på sikre websteder for mere information om denne fejl.

MOZILLA_PKIX_ERROR_MITM_DETECTED

Der stoles ikke på certifikatet, da udstederens certifikat er ukendt.
Serveren sender muligvis ikke de korrekte mellemliggende certifikater.
Det er muligvis nødvendigt at importere et ekstra rodcertifikat.

Fejlkoden MOZILLA_PKIX_ERROR_MITM_DETECTED er en speciel udgave af fejlkoden SEC_ERROR_UNKNOWN_ISSUER, som vises, når et man-in-the-middle attack opdages.

Fejlen kan opstå, hvis du har aktiveret SSL-skanning i dit sikkerhedsprogram, såsom Avast, Bitdefender, Eset eller Kaspersky. Prøv at deaktivere denne indstilling. Du kan læse mere om dette i artiklen Brug fejlkoder til at løse problemer på sikre websteder

Hvis du ser denne fejlmeddelelse på større websteder som fx Google, Facebook og YouTube i en brugerkonto, som er beskyttet af Microsoft Family Safety-filter, så læs Microsofts support-artikel [Hvordan slår jeg familiefunktionerne fra?

ERROR_SELF_SIGNED_CERT

Der stoles ikke på certifikatet, da det er underskrevet af indehaveren selv.

Selvsignerede certifikater sikrer mod aflytning, men de siger intet om, hvem du kommunikerer med. Dette er almindeligt for websteder på et intranet, som ikke er offentligt tilgængelige, og du kan tilsidesætte advarslen for den slags websteder. Du kan læse mere om dette i artiklen Brug fejlkoder til at løse problemer på sikre websteder

SSL_ERROR_BAD_CERT_DOMAIN

Firefox stoler ikke på webstedet, fordi det bruger et certifikat, der ikke er gyldigt for det pågældende websted. Information, der sendes over webstedet kan være i fare, så det bedste du kan gøre er, at kontakte ejerne af webstedet omkring dette problem.

SEC_ERROR_OCSP_INVALID_SIGNING_CERT

Webstedet er ikke konfigureret korrekt og dumpede et sikkerhedstjek. Hvis du besøger webstedet, kan angribere forsøge at stjæle informationer, som fx dine adgangskoder, mails eller oplysninger om dine betalingskort.

Problemet skyldes webstedet, og du kan ikke selv løse problemet. Du kan prøve at kontakte webstedets administrator for at gøre opmærksom på problemet.

Fejlbehæftet certifikatlager

Du kan også få vist certifikatfejl, hvis filen med dine certifikater cert9.db er fejlbehæftet, filen ligger i din profilmappe. Prøv at slette filen, mens Firefox er lukket:

Bemærk: Du bør kun gøre dette som en sidste udvej, efter du har prøvet alle de andre løsninger.
  1. Åbn din profilmappe:

    • Klik på menuknappen Fx89menuButton, klik på Hjælp, og klik så på Mere teknisk information.Åbn menuen Hjælp, og vælg Mere teknisk information. Fanebladet Teknisk information åbnes.
    • Klik på knappen Åbn mappeVis i FinderÅbn mappe ud for ProfilmappeProfilmappe i afsnittet Programinfo. Et vindue, der indeholder din profilmappe, åbnes. Din profilmappe åbnes.Din profilmappe åbnes.
    Bemærk: Hvis du får vist en fejlmeddelelse, når du har klikket på knappen Åbn mappe eller hvis du ikke kan åbne eller bruge Firefox, så følg vejledningen i artiklen Find profilen uden at åbne Firefox.

  2. Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Afslut.Klik på Firefox-menuen øverst i vinduet, og klik så på Afslut Firefox.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Afslut.
  3. Klik på filen cert9.db.
  4. Tryk på tasten command+Delete.
  5. Genstart Firefox.
Bemærk: Filen cert9.db bliver automatisk gendannet, når Firefox startes.

Omgå en advarsel

Bemærk: Nogle sikkerhedsadvarsler kan ikke omgås.

Du bør kun omgå en advarsel, hvis du både er sikker på webstedets identitet og integriteten af din forbindelse. Selvom du stoler på webstedet kan nogen rode med din forbindelse. Data, du indtaster på dette websted over en svagt krypteret forbindelse, kan også være sårbar overfor aflytning.

Klik på knappen Avanceret for at omgå advarslen:

  • På websteder med svag kryptering vil du se en mulighed for at indlæse webstedet med brug af forældet sikkerhed.
  • På websteder, hvor certifikater ikke kan valideres, får du måske mulighed for at tilføje en undtagelse.
Legitime, offentlige websteder vil ikke bede dig om dette. Et ugyldigt certifikat kan være et tegn på, at webstedet forsøger at snyde dig eller stjæle din identitet.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere