Nulstil adgangskoden til din Mozilla-konto med en genoprettelsesnøgle

Firefox, Mozilla Account Firefox, Mozilla Account Sidst opdateret: 100% of users voted this helpful

Denne artikel kan indeholde forældet indhold. Læs artiklen How to change or reset your Mozilla account password for aktuel information og vejledninger.

Du kan bruge din genoprettelsesnøgle til kontoen til at logge ind på din Mozilla-konto og få adgangen til dine data igen, hvis du glemmer din adgangskode.

Hvorfor nulstilles mine data, hvis jeg nulstiller min adgangskode?

Mozilla-konti bruger din adgangskode til at kryptere dine data (som fx bogmærker og adgangskoder) som en ekstra sikkerhed. Hvis du glemmer adgangskoden til din Mozilla-konto, og er nødt til at nulstille den, kan du ikke få adgang til dine data med den nye adgangskode. Det er dog muligt at lave en unik genoprettelsesnøgle til kontoen, der kan bruges i forbindelse med nulstillingen, så dine data kan dekrypteres, hvorefter de kan krypteres med den nye adgangskode. Bemærk, genoprettelsesnøglen til kontoen skal laves før, du glemmer eller nulstiller din adgangskode.

Lav og gem din genoprettelsesnøgle til kontoen

Vigtigt: Dette skal gøres, mens du kan huske din adgangskode.
  1. Klik på menuknappen Fx89menuButton for at åbne menuen.
  2. Klik på din Mozilla-konto (din mailadresse) eller log ind, hvis du ikke allerede er det.
  3. Klik på Håndter konto, når du er logget ind.
    fxa menu 87
    • Siden Mozilla-konto åbnes i et nyt faneblad.
  4. Klik på knappen Opret ud for Genoprettelsesnøgle til kontoen i afsnittet Sikkerhed.
  5. Indtast din adgangskode, og klik på knappen Fortsæt.
  6. Vælg en eller flere metoder til at gemme din genoprettelsesnøgle til kontoen (Hent, Kopier eller Udskriv), og klik så på knappen Luk.
    FxA-SaveRecoveryKey-v2
  7. Opbevar din genoprettelsesnøgle til kontoen et sikkert sted, hvor du ikke mister den, fx sammen med din backup af andre data.

Skift din genoprettelsesnøgle til kontoen

Hvis din genoprettelsesnøgle til kontoen er blevet kompromitteret, eller du ikke kan huske, hvor du har gemt den, kan du altid oprette en ny. Den tidligere genoprettelsesnøgle til kontoen vil så ikke længere kunne bruges.

  1. Følg de første tre trin i det tidligere afsnit for at åbne siden med kontoindstillinger til din Mozilla-konto.
  2. Klik på knappen Fjern ud for Genoprettelsesnøgle til kontoen i afsnittet Sikkerhed.
  3. Klik på knappen Fjern i bekræftelsesdialogen.
  4. Følg de resterende trin i det tidligere afsnit for at lave en ny genoprettelsesnøgle til kontoen.

Nulstil din adgangskode med din genoprettelsesnøgle til kontoen

Hvis du har glemt din adgangskode og har brug for at nulstille den, så følg disse trin.

  1. Klik på Glemt adgangskode?
  2. Indtast din mailadresse og klik på knappen Fortsæt.
  3. Hent den 8-cifrede kode fra din mail.
  4. Indtast din bekræftelseskode og klik på knappen Fortsæt.
  5. Indtast din genoprettelsesnøgle til kontoen og klik på knappen Fortsæt.
  6. Opret en ny adgangskode.
  7. Hent din nye genoprettelsesnøgle til kontoen.

Har du stadig brug for hjælp?

Hvis du har prøvet ovenstående trin og du stadig ikke kan logge ind, så send en meddelelse til vores supportteam.

Kontakt Support

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere