Med adressefeltet er det nemt at finde det, du leder efter. Indtast søgeord eller en webadresse for at få vist søgeforslag, dine mest besøgte websider, bogmærker, historik og søgetjenester — det hele fra ét felt.
Du kan også opdatere Firefox eller løse problemer med Firefox' ydelse direkte fra søgeresultaterne. Lejlighedsvis kan du se tips fra Firefox om, hvordan du kan spare tid, mens du søger.
Læs videre, hvis du vil lære mere om adressefeltets fantastiske funktioner.
Indhold
Få adgang til dine mest besøgte websider fra adressefeltet
“Mest besøgte websider” er en kombination af websider, som du ofte besøger, eller som du har besøgt for nylig, såvel som de websider, du har fastgjort til siden Nyt faneblad. Du kan få adgang til dine mest besøgte websider fra listen, der vises, når du klikker i adressefeltet. Hvis du lige har installeret Firefox, vil du se forslag til populære websteder.
Mest besøgte websider vises i samme rækkefølge, som de vises på siden Nyt faneblad. Hvis du vil ændre dine mest besøgte websider, så tilpas dem på siden Nyt faneblad. Hvis du har deaktiveret visning af mest besøgte websider i dine indstillinger for siden Nyt faneblad, vil du få vist websider fra din historik i adressefeltet i stedet for.
Søgegenveje
Når du klikker i adressefeltet, vil et klik på en søgetjeneste i listen (som fx Google eller Amazon) automatisk udfylde adressefeltet med en genvej til søgetjenesten (eksempel: @amazon), så du kan udføre din søgning uden at skulle indlæse søge-siden først. Indtast bare dit søgeord efter søgegenvejen for at udføre din søgning (Eksempel: @amazon børnebøger). Når du indtaster @ i adressefeltet, vises en liste med alle søgegenveje, der begynder med @. Du kan vælge en af søgegenvejene ved at trykke på tasten ↓ eller ved at klikke på den.
Tip: Hvis du ikke vil bruge musen, eller hvis en søgegenvej ikke vises i listen, kan du indtaste genvejen til søgetjenesten eller bare den første del af den (eksempel: @a eller @amazon), trykke på tasten EnterRetur, og så indtaste dit søgeord.
Alternative søgetjenester
Når du indtaster dit søgeord i adressefeltet, vises ikoner for andre søgetjenester, du kan bruge:
Du kan vælge en alternativ søgetjeneste og bruge den til din søgning med et klik, hvis du ikke vil bruge din nuværende standard-søgetjeneste.
Du kan også vælge en søgetjeneste ved at trykke på tasterne Alt + ↓ eller Alt + ↑Alternativ + ↓ eller Alternativ + ↑ gentagne gange.
For mere information om brug af alternative søgetjenester, læs artiklen Skift dine søgeindstillinger i Firefox.
Søgegenveje
Hvis du ser et ikon af et forstørrelsesglas på en flise i afsnittet Mest besøgte websider, når du åbner siden Nyt faneblad, er flisen en genvej til en søgetjeneste. Klik på flisen med søgegenvejen, og indtast dit søgeord. Firefox placerer automatisk din søgegenvej i adressefeltet.
Hvis du vil fjerne en søgegenvej, skal du blot pege på flisen, klikke på ikonet med de tre prikker og så vælge dette blog-indlæg fra Mozilla for at læse mere om søgegenveje.
fra menuen. Hvis du vil tilføje en genvej til en søgetjeneste, så peg på afsnittet Mest besøgte websider, klik på de tre prikker til højre, og vælg så . LæsSøgeforslag
Firefox foreslår relevante søgeord og endda svar og løsninger relateret til det svar eller den opgave, du muligvis leder efter. Her er nogle eksempler på søgeforslag.
Stikordsforslag
Når du begynder at skrive i adressefeltet, foreslår Firefox relevante populære søgninger leveret af søgetjenester som Google, Bing osv. Når søgeforslag er aktiveret, sendes den indtastede tekst i adressefeltet til standard-søgetjenesten, som analyserer ordene og viser en liste med relaterede søgninger.
Indtast et ?
foran dit søgeord
- hvis du kun vil se søgeforslag
- eller hvis du vil se søgeforslag, selvom indstillingen "Vis søgeforslag i adressefeltet" er deaktiveret (men indstillingen "Vis søgeforslag" skal være aktiveret)
- eller du vil være sikker på, at dit input behandles som et søgeord.
Løsningsknapper i Firefox
Firefox tilbyder dig løsninger på populære opgaver, som fx hentning eller opdatering af Firefox, eller løsning af et problem i Firefox. Når du begynder at indtaste en opgave, vil Firefox foreslå en løsning på problemet, så du kan komme tilbage til de ting, der er vigtige for dig.
Eksempel: Indtastning af “Download Firefox”, når du allerede har Firefox installeret.
Autofuldførelse
Når du indtaster en webadresse eller et søgeord, afslutter adressefeltets autofuldførelsesfunktion automatisk det, du indtaster, baseret på matchende websteder i dine bogmærker, din historik eller populære websteder. På den måde kan du besøge websteder med bare et par tastetryk (du behøver ikke bruge musen). Tryk blot på tasten EnterRetur, når Firefox finder et match.