Jeg kan ikke installere tilføjelser i Thunderbird

Thunderbird Thunderbird Oprettet:
Fra og med Thunderbird version 60 er det muligt at tilføjelser, der ikke er opdateret af udvikleren, holder op med at virke. På samme måde kan tilføjelser, der ikke er opdaterede til betaversion 63 holde op med at virke.

Hvis du ikke kan installere en tilføjelse, kan det skyldes problemer med tilføjelsen eller med den version af Thunderbird, du bruger. Denne artikel beskriver forskellige årsager til problemerne, og hvad du kan gøre for at løse dem.

Tilføjelsen er ikke kompatibel

I hver tilføjelse findes en fil, der oplyser om, hvilke versioner af Thunderbird tilføjelsen er kompatibel med. På webstedet med tilføjelser til Thunderbird kan du finde og gennemgå kompatibiliteten for hver eneste tilføjelse. Hvis din version af Thunderbird ikke passer med tilføjelsen, vil installationen af tilføjelsen mislykkes eller Thunderbird vil evt. ikke starte som tegn på, at tilføjelsen ikke er kompatibel.

Ansvaret for en udgivet tilføjelse ligger hos udvikleren. Hvis en tilføjelse ikke virker eller ikke er kompatibel, har du disse muligheder:

  • Opdater til den seneste version af Thunderbird. Læs mere i artiklen Opdatering af Thunderbird.
  • Find en version af tilføjelsen, der er kompatibel med din version af Thunderbird. Webstedet med tilføjelser til Thunderbird har sædvanligvis oplysning om den senest opdaterede version.
  • Brug en anden tilføjelse. Du vil ofte kunne finde andre tilføjelser med lignende funktioner på webstedet med tilføjelser til Thunderbird.
  • Kontakt udvikleren af tilføjelsen. Der er muligvis angivet et supportwebsted på tilføjelsens websted. (Bemærk: Undlad at bede om support i en anmeldelse af tilføjelsen, da anmeldelsen ikke nødvendigvis læses af udvikleren).

Lightning mangler eller kan ikke installeres

Hvis Lightning (kalender-tilføjelsen) mangler, ikke kan opdateres eller ikke kan installeres, så læs artiklen Problemer med opdatering af Lightning sammen med Thunderbird.

Problemer med at installere temaer

Fra og med beta version 61 understøtter Thunderbird kun letvægtstemaer, og du kan derfor ikke længere installere "udvidede temaer". Artiklen Install themes to change the look of Thunderbird beskriver formålet med temaer og installationsprocessen.

Du bliver bedt om at hente tilføjelsen, men får ikke lov at installere den

Nogle websteder tilbyder tilføjelser, som du kan hente og installere.

  • Disse filer er som regel af typen .xpi eller .jar.
  1. Download filen til din computer
  2. Klik på menuknappen Fx57menuNew Fx Menu, og vælg Tilføjelser. Fanebladet Tilføjelser åbnes.
  3. Klik på Udvidelser.
  4. Du installerer den hentede tilføjelse ved at trække og slippe filen hen over listen med tilføjelser
  5. Installationsprocessen går i gang.

En tilføjelse virker ikke, hvis den er inkompatibel.

Ødelagte konfigurationsfiler

Ødelagte konfigurationsfiler kan forårsage problemer, når du prøver at installere en tilføjelse. Hvis du sletter dem, genskaber Thunderbird dem ved næste genstart. Du mister ikke dine udvidelser eller opsætningen af dem ved at slette disse filer.

  1. Åbn din profilmappe:
      • Klik på menuknappen , klik på Hjælp, og klik så på Teknisk information. Fanebladet Teknisk information åbnes.
      • Klik på knappen Åbn mappeVis i FinderÅbn mappe i afsnittet Programinfo ud for ProfilmappeProfilmappe. Et vindue, der indeholder din profilmappe, åbnes. Din profilmappe åbnes.
      Bemærk: Hvis du ikke kan starte eller bruge Thunderbird, så følg vejledningen i afsnittet Sådan finder du din profil uden at starte Thunderbird.
  2. Slet følgende filer:
    • extensions.sqlite
    • extensions.sqlite-journal (hvis den findes)
    • extensions.ini
    • extensions.json
  3. Genstart Thunderbird.

Konflikt med en anden tilføjelse

En allerede installeret tilføjelse kan konflikte med installation af en ny. Installer den nye tilføjelse i Thunderbird i fejlsikret tilstand som en workaround.

En tilføjelse er blevet blacklistet af hensyn til stabilitet eller sikkerhed

Visse tilføjelser vurderes som usikre. Læs artiklen Tilføjelser som skaber stabilitets- og sikkerhedsproblemer sættes på en blokeringsliste for mere information.



Baseret på information fra

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere