Sikker forbindelse mislykkedes

Firefox Firefox Sidst opdateret: 22 hours ago

Denne artikel forklarer, hvorfor du måske får vist en fejlside med overskriften Sikker forbindelse mislykkedes eller Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem, og hvad du kan gøre.

Der kan ikke oprettes sikker forbindelse

Når et websted, der kræver en sikker (HTTPS)-forbindelse, forsøger at sikre kommunikationen med din computer, krydstjekker Firefox dette forsøg for at sikre, at webstedscertifikatet og forbindelsesmetoderne faktisk er sikre. Hvis Firefox ikke kan oprette en sikker forbindelse, vil du enten få vist fejlsiden Sikker forbindelse mislykkedes eller Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem.

Sikker forbindelse mislykkedes

En fejlside med meddelelsen Sikker forbindelse mislykkedes indeholder en beskrivelse af fejlen samt en knap med teksten Prøv igen. Det er ikke muligt at tilføje en sikkerhedsundtagelse for at omgå denne type fejl.

Fx97SecureConnectionFailed

Fejlsiden indeholder også følgende information:

  • Siden kunne ikke vises, da autenticiteten af de modtagne data ikke kunne bekræftes.
  • Kontakt ejerne af webstedet omkring dette problem.

Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem

Nogle forsøg på at oprette en sikker forbindelse mislykkes og resulterer i en fejlside med meddelelsen Oprettede ikke forbindelse: Muligt sikkerhedsproblem.

Fx97SecError-DidNotConnect

Fejlsiden indeholder også en beskrivelse af den potentielle sikkerhedstrussel samt en knap med teksten Avanceret…, så du kan se fejlkoden og andre tekniske detaljer. Det er ikke muligt at tilføje en sikkerhedsundtagelse, så du kan besøge webstedet.

Problemer på webstedet

TLS-version understøttes ikke

Nogle websteder benytter forældede og usikre Transport Layer Security (TLS)-krypteringsmetoder. Firefox beskytter dig ved at forhindre forbindelse til websteder, hvor der ikke kan etableres en sikker forbindelse. Kontakt ejeren af webstedet, og bed dem om at opdatere deres TLS-version til en sikker version.

TLS 1.2 er den minimale TLS-version, der tillades som standard. Hvis du besøger et websteder, der ikke understøtter TLS version 1.2 eller en højere version, vil du få vist en fejlside med overskriften Sikker forbindelse mislykkedes med fejlkoden SSL_ERROR_UNSUPPORTED_VERSION og fejlmeddelelsen Dette websted understøtter muligvis ikke version 1.2 af TLS-protokollen, der er minimumsversionen, Firefox understøtter. For mere information, læs dette Mozilla-blog-indlæg.

Fx97SecureConnectionFailed-TLS

HSTS påkrævet

Andre websteder kan kræve HTTP Strict Transport Security (HSTS) og tillader ikke adgang med en usikker forbindelse.

Konflikt med sikkerhedsprogrammer

Mange sikkerhedsprogrammer bruger en funktion, der som standard opsnapper sikre forbindelser. Det kan resultere i forbindelsesfejl eller advarsler på sikre websteder. Hvis du får vist fejlmeddelelser om sikre forbindelser på flere forskellige websteder, kan en opdatering af dit sikkerhedsprogram eller ændring af dine indstillinger måske løse problemet. Læs denne artikels afsnit om antivirus-programmer for hjælp med specifikke sikkerhedsprogrammer, som kan forårsage fejlene, såsom programmer fra Avast, AVG og ESET.

Alternativt kan du afinstallere sikkerhedsprogrammer fra tredjepart, og bruge Windows Defender, det indbyggede antivirusprogram for Windows-operativsystemer.

Forkert indstillet ur

Websteder og Firefox bruger certifikater til at sikre, at dine data sendes til den korrekte modtager og ikke kan aflyttes. Hvis din computers ur er indstillet forkert, kan det få Firefox til tro, at webstedets certifikat er udløbet eller ugyldigt. Sørg for, at din computers ur er indstillet med korrekt dato, klokkeslæt og tidszone. For mere information, læs artiklen Sådan løser du tidsrelaterede fejl på sikre websteder.

Andre problemer med sikre forbindelser

Du kan se en liste med korte beskrivelser af andre fejl med at oprette sikker forbindelse i Firefox' documentation om NSS- og SSL-fejlkoder.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere